Vismandsspillet er et fagligt og pædagogisk værktøj, der kan bruges på en bred vifte af uddannelser.
Spillet giver en enkel adgang til at simulere komplicerede sammenhænge mellem økonomisk politik og politiske mål.
Herunder er de konkrete kernestofs-områder og faglige mål på de enkelte uddannelser, som spillet kan bruges til at dække.
Tanken er, at eleverne selv kan optræde som finansministre og helt konkret se, hvordan finanspolitiske indgreb kan ændre samfundsøkonomien år ud i fremtiden.
På den måde visualiseres det økonomiske kredsløb med forskellige multiplikatoreffekter.
Helt konkret kan spillet bruges til alle niveauer i samfundsfag på STX, HF, HTX og HHX.
Spillet vil kunne være med til at dække følgende kernestofsområder og faglige mål i de nye læreplaner.
Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
Kernestof dækket på C-niveau
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
Det økonomiske kredsløb indeholder en række sektorer og de økonomiske sammenhænge imellem dem.
Eleverne lærer om en række økonomiske mål (karakteristika for en god økonomi).
Økonomiske styringsinstrumenter omfatter økonomisk politik (finanspolitik mm) og styring af markedet (afgifter og tilskud). Når eleverne skal lære om samfundsøkonomiske sammenhænge, kan der med fordel tages udgangspunkt i privatøkonomiske forhold. F.eks kan der ved behandling af finanspolitik og skat tages udgangspunkt i en årsopgørelse. Samspillet mellem privatøkonomi og samfundsøkonomi kan illustreres ud fra elementer i en families budget som f.eks. forbrug, løn og renter af lån.
Kernestof dækket på B-niveau
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
Det økonomiske kredsløb indeholder en række sektorer og de økonomiske sammenhænge imellem dem.
Eleverne lærer om de velkendte økonomiske mål (karakteristika for en god økonomi) herunder bæredygtig udvikling. Økonomisk styring nationalt og regionalt (EU) omfatter både økonomiske politikker (finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik) og styring af markedet (afgifter, kvoter, tilskud).
Når eleverne skal lære om samfundsøkonomiske sammenhænge, kan der med fordel tages udgangspunkt i privatøkonomiske forhold. Fx kan der ved behandling af finanspolitik og skat tages udgangspunkt i en årsopgørelse.
Rentens betydning for privatøkonomiske beslutninger om optagelse af lån til køb af bolig og bil er et godt afsæt for pengepolitik, og man kan herunder inddrage renten ved forskellige låneformer.
Kernestof dækket på A-niveau
- Makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
Makroøkonomiske sammenhænge omfatter en model af den danske økonomi med fem sektorer og sammenhængen mellem dem.
Modellen kan gøres mere virkelighedsnær ved at sætte tal fra nationalregnskabet ind i modellen. Eleverne bør kende sammenhænge mellem den monetære og reale del af økonomien, herunder inflation.
I makroøkonomiske sammenhænge indgår også en klar opfattelse af, hvad økonomisk vækst er, og hvordan den kan måles i faste og løbende priser.
Multiplikatorvirkning indebærer en forståelse af makroøkonomiske sammenhænge og simple ligninger om indkomst, skat, opsparing/forbrug, import og multiplikator.
Eleverne skal således kunne forstå en ligning for multiplikatoren som fx Multiplikatoren = 1/[1-(1-t)*(1-s)*(1-m)] og dermed kunne vurdere konsekvenserne af ændringer i skattesats, opsparingskvote og importkvote. Der kan med fordel her anvendes en simpel model i regneark, eller en anden model, hvor multiplikatorerne kan ændres. Som forudsætning for forståelsen af målkonflikter skal eleverne kende de økonomiske mål (karakteristika for en god økonomi).
Eleverne opnår en eksplicit forståelse for målkonflikter og forskellige politiske prioriteringer nationalt og regionalt (EU). Det kan her være relevant at inddrage en målsætning om bæredygtig udvikling, at konkretisere denne og sætte den i forhold til en målsætning om økonomisk vækst. Også sammenhængen mellem fordelingspolitiske målsætninger og konkurrenceevne og vækst vil være naturligt at inddrage her. Styring omfatter styring på makroplan (de økonomiske politikker) og styring på mikroplan (politisk styring, incitament-økonomi, adfærdsregulering).
Mikroplanet vil kunne knyttes til velfærdsprincipper, herunder markedsstyring og politisk styring, men også andre politikområder vil kunne inddrages (fx miljøpolitik, klimapolitik), ligesom mere generelle overvejelser om adfærdsregulering bør indgå. I arbejdet med styring inddrages begreberne markeds-, blandings- og planøkonomi.