Vismandsportalen er indgangen til Vismandsspillet; et fagligt og pædagogisk værktøj, der giver en enkel adgang til at simulere komplicerede sammenhænge mellem økonomisk politik og politiske mål.
Tanken er, at eleverne selv kan optræde som finansministre og helt konkret se, hvordan finanspolitiske indgreb kan ændre samfundsøkonomien år ud i fremtiden.
Spillet visualiserer det økonomiske kredsløb med forskellige multiplikatoreffekter og henvender sig især til undervisning på STX, HF, HTX og HHX.