Om portalen     Nyheder     Fakta bag spillene     Skole/vejledning     Hjælp     
Hjælp > Spørgsmål? > FAQ Vismandspillet

FAQ Vismandspillet

FAQ vil løbende blive udvidet efterhånden som vi får spørgsmål fra brugerne. Spørgsmål og svar er opdelt  på følgende måde:

Faglige spørgsmål:

  1. Regner Vismandsspillet i faste eller årets priser?
  2. Kan grænseværdierne for instrumentændringer overskrides?
  3. Er der tale om varige stød eller stød gældende for et år
  4. Modsats rettede effekter i spillet.
  5. J-Kurven - hvad er er det?
  6. Svært ved at få de offentlige udgifter/betalingsbalancen til at gå op?

Praktiske spørgsmål:

  1. Skal jeg gennemgå køreprøven, hver gang jeg skal bruge spillet?
  2. Hvordan kan jeg starte spillet forfra uden at logge ud?
  3. Min skole er ikke nævnt i listen, hvordan bliver vi oprettet?

FAGLIGE SPØRGSMÅL OG SVAR

1. Regner Vismandsspillet i faste eller årets priser?

Alle nationalregnskabstal i forsyningsbalancen bliver angivet i  faste priser (aktuelt 2005-priser). Ændringer i økonomisk politik, der er angivet i kroner, indtastes i løbende priser (f.eks. en ændring i de offentlige investeringer). Der foretages så automatisk en inflationskorrektion, således at politikændringen omregnes til faste priser inden beregningen.
 

2. Kan grænseværdierne for instrumentændringer overskrides?Grænseværdierne er skønsmæssigt fastlagt. Som udgangspunkt er grænsen bestemt som det dobbelte af den største ændring i de sidste ti år – altså en rigelig stor plads til ændringer i følge erfaringerne. Det kan imidlertid være relevant at regne på større ændringer og derfor kan man altid få lov til at ”foretage ændringen alligevel”.


3. Er der tale om varige stød eller stød gældende for et år? Ændringer er permanente og betyder, at instrumentændringen fastholdes i de følgende år. Øges de offentlige investering for eksempel med 2 mia.kr i 2012, vil de offentlige investeringer også være 2 mia.kr. større hver år i resten af beregningsperioden.

En ændring i lønnen opfattes dog som en ekstraordinær stigning i lønniveauet i det år, hvor lønnen ændres. Herefter følger lønnen det forløb, som bliver resultatet af påvirkningen, fx fra ændringer i ledigheden.


4. Er der modsatsrettede effekter i modellen fx. sænkning i den udenlandske rente fører til lavere inflation i Danmark ?

Når ADAM opfører sig anderledes, skyldes det, at der er to modsat rettede effekter i spil. 

For det første fører den lavere ledighed til højere lønstigning, hvilket trækker i retning af øget inflation. 

Men denne effekt ”overhales” på kort sigt af en prisdæmpende effekt, fordi renten også indgår som et omkostningselement i ADAM’s prisdannelse. Så lavere rente fører til lavere prisstigninger. Efterhånden vinder den førstnævnte effekt, og inflationstakten ligger 4-5 år efter udgangsforløbet.


5. J-Kurven - hvad er det?
En devaluering på 10 procent illustrerer den såkaldte J-kurve effekt. Denne betyder, at betalingsbalancen i de første år efter en devaluering forværres, hvorefter den går i plus i forhold til forløbet med uændret valutakurs.

Årsagen er, at vi regner i danske kroner. Så når der devalueres, vil importpriserne (som typisk er fastsat i udenlandsk valuta) stige i danske kroner. Herved fordyres importen. Samtidig vil eksportpriserne i danske kroner være uændrede, medens de falder i udenlandsk valuta.

Efter et par år vil effekten være, at importmængderne i danske kroner falder, hvilken kompenserer for prisstigningen som følge af devalueringen. Samtidig vil eksportmængderne stige og dermed trække eksportindtægterne i danske kroner i vejret. Den tid, som der går, inden stigningen i eksportindtægterne ”overhaler” stigningen i importen (alt i danske kroner) afhænger af priselasticiteterne i udenrigshandlen. I den brugte version af ADAM, tager det 3-4 år. 
 

6. Svært ved at få de offentlige udgifter/betalingsbalancen til at gå op?
De store danske betalingsbalanceoverskud siden starten af 90’erne skal ses i lyset af specielt to faktorer.

  1. Den danske konkurrenceevne har i mange år været særdeles god i forhold til udlandet, dette med fokus på løntilbageholdenhed, produktivitet og et godt bytteforhold. Se uddybning i dette link. 

  2. De veludbyggede danske arbejdsmarkedspensioner. I dag er opsparingen relativt større blandt danske lønmodtagere, hvilket betyder at lønmodtagernes forbrug er forskudt til pensionsalderen.
    Det danske betalingsbalanceoverskud må derfor anses som værende rimelig stabilt frem til at de store pensions-årgange for alvor begynder at få udbetalt deres pension og deres forbrugskvote kommer over 100.

 

PRAKTISKE SPØRGSMÅL OG SVAR

1. Skal jeg gennemgå køreprøven, hver gang jeg skal bruge spillet? 
Det behøver du heller ikke. Hvis du logger dig på som bruger, skal du første gang igennem køreprøven. Fremover når du logger på, vil du springe direkte ind i Vismandsspillet.
 

2. Hvordan kan jeg starte spillet forfra uden at logge ud?
Det gør du meget nemt ved at trykke på "Nyt spil" i spillets højre hjørne. Her vil du blive spurgt om du er sikker og vil slette indtastede tal, eller du kan fortryde.

Hvis du vil helt ud på forsiden, så tryk på Vismandsportalens logo i venstre hjørne.
 

3. Min skole er ikke nævnt i listen, hvordan bliver vi oprettet? Send en mail til vismandsspillet@finansraadet.dk og skriv skolens navn og adresse, så vil vi sørge for, at skolen bliver oprettet. Du kan herefter oprette dig som lærer.
 . 

 

Finanssektorens Hus, FinansDanmark, Amaliegade 7, 1256 København K, Tlf. 3370 1000, vismandsspillet@finansraadet.dk