Om portalen     Nyheder     Fakta bag spillene     Skole/vejledning     Hjælp     
Fakta bag spillene > Fakta bag Vismandsspillet > Inter-Spillet

Inter-Spillet

Inter-Spillet har fokus på dansk økonomi set i internationalt perspektiv, og er beregnet til undervisning på gymnasieniveau A og B i fagene samfundsfag og international økonomi.

Du finder Inter-Spillet på forsiden af Den Økonomiske Portal. Tryk på "Gå til Vismandsspillet". 

Inter-Spillet er et internationalt økonomisk simuleringsprogram, der giver mulighed for at beregne effekterne af ændringer i den økonomiske politik både på det land, hvor politikken ændres og i andre lande. Det er også muligt at simulere effekterne af koordinerede økonomiske politikker i EU.

Grundlaget for Inter-Spillet er HEIMDAL (Historical Estimated International Model of the DAnish Labour movement). HEIMDAL  er en international model, som er udviklet i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I opbygningen af HEIMDAL er der set på verdensøkonomien fra en dansk/nordisk synsvinkel. Det betyder, at der først og fremmest er fokuseret på den del af den internationale økonomi, som har betydning for dansk og nordisk økonomi.

HEIMDAL beskriver økonomien i 6 lande + EU:

  • Danmark
  • Sverige
  • Tyskland
  • England
  • Spanien
  • USA
  • og hele EU som et samlet land

Hvert enkelt land er beskrevet med sin egen landemodel. Relationerne i de enkelte landemodeller er estimeret på årsdata.  Modelstrukturen og de estimerede relationer bygger på de metoder og teorier, som er traditionelle inden for makroøkonomiske simulationsmodeller.

Læs mere på: www.ae.dk

Finanssektorens Hus, FinansDanmark, Amaliegade 7, 1256 København K, Tlf. 3370 1000, vismandsspillet@finansraadet.dk